Da vi skulle skyde vores Elements-kollektion, var Mols Bjerge den helt rigtige location. Den rå natur, de varme nuancer og det åbne landskab passede perfekt til en kollektion inspireret af naturens egne elementer.
Elements består af smykker med ferskvandsperler og nøje udvalgte halvædelsten - hver med sit eget udtryk og sin egen betydning. Derfor ønskede vi et shoot, hvor smykkerne fik lov til at stå i kontrast til naturen og samtidig føltes som en naturlig del af omgivelserne.
Dagen bød på skiftende lys, smukke locations og masser af små øjeblikke bag kameraet. Vi bevægede os rundt i landskabet for at finde de helt rigtige steder og skabe billeder, der føles rå, feminine og eksklusive.
Kom med behind the scenes og få et lille indblik i arbejdet bag universet til Elements.



