FRI FRAGT - 2-4 HVERDAGES LEVERING

Jeanette - Sølv ørering
Jeanette - Sølv ørering
Jeanette - Sølv ørering
Jeanette - Sølv ørering
Jeanette - Sølv ørering

Jeanette - Sølv ørering

Normalpris
Udsolgt
Udsalgspris
300,00 kr
Inklusive moms. Levering bliver beregnet ved kassen

Kære dig.

Vi er desværre udsolgt på dette smukke armbånd. ALDRIG i vores vildeste fantasi havde vi troet at vi skulle sælger over 150 armbånd. Vi havde ikke engang lavet halvdelen på forhånd. Men jeres opbakning er SÅ stor og overvældene og vi står nu med et salg på 400 smykker. Det er så vildt.

For at vi kan følge med i produktionen er vi desværre nødt til at melde udsolgt nu og være taknemmelige for alt det som vi kan give til Børnecancerfonden. Det er slet ikke til at forstå.


Bemærk prisen er for 1 ørering.

925 Sterling Silver ørekæde med en smuk rund coin ferskvandsperle, hvor der er indfattet en smuk hvid Swarovski.
Kæden alene måler 10 cm. 

Denne smukke ørering med ferskvandsperle er en hyldest til Jeanette og Daniel.

Den 8 juli 2017 kl. 13.59 åndede lille Daniel ud. Han blev 4 år.

Daniel var 14 mdr. da han fik diagnosen retinoblastom. En sjælden kræftform i øjet. Han fik opereret sit højre øje ud og fik en protese. Der gik 2 år, hvor alt så fredeligt ud og vi var så små blevet vant til, at vi hver 4. uge skulle ligge vores lille dreng til at sove i narkose og derefter vente, med hjertet siddende i halsen, på dommen. Men oddsene var gode og der kom ingen kræfttumorer i venstre øje på trods, af at Daniel havde den genetisk arvelige form af retinoblastom.

Disse smukke ord er fra Jeanette, Daniels mor:

Den 13. Maj 2013 blev jeg mor for første gang, da vores søn Daniel kom til verden.
Han fyldte vores liv med lykke, glæde og en helt ubeskrivelig kærlighed. 
Daniel var en helt fantastisk dreng fyldt af livsglæde, styrke, og kærlighed. 
Han var en stærk og modig dreng, som kæmpede til det sidste. Men det er desværre ikke alle stærke krigere, som vinder kampen. 

Daniel var 14 mdr. da han fik diagnosen retinoblastom. En sjælden kræftform i øjet. Han fik opereret sit højre øje ud og fik en protese. Derefter fulgte en øjenkontrol af venstre øje, hver 4. uge, i fuld narkose. Der gik 2 år, hvor alt så fredeligt ud og vi var så små blevet vant til, at vi hver 4. uge skulle ligge vores lille dreng til at sove i narkose og derefter vente, med hjertet siddende i halsen, på dommen. Men oddsene var gode og der kom ingen kræfttumorer i venstre øje på trods, af at Daniel havde den genetisk arvelige form af retinoblastom. 

Men i juni 2016 blev Daniel indlagt på Børnekræftafdelingen i Skejby. De fandt en hjernetumor, som havde spredt sig ned i rygmarven. 
Daniel blev opereret og de fjernede ca. 50 % af hjernetumoren, resten skulle slåes ihjel med kemoterapi. 

Daniel responderede godt på de mange hårde kemokurer han fik, og i julen 2016, så det ud til at det sidste der var tilbage var arvæv. Derfor startede Daniel, i januar 2017, i et højdosis kemoterapiforløb. Dette var tiltænkt, at være den sidste hårde behandling, der skulle slå de sidste kræftceller ihjel og genstarte Daniels immunforsvar. Det var et langt og virkelig hårdt forløb for Daniel, hvor vi var ved at miste ham til bivirkninger op til flere gange. 
Men Daniel var en stærk lille kriger, og han kom igennem så vi endelig blev udskrevet i marts 2017. Alt så fredeligt ud og der var ingen vækst/aktivitet i de tilbageværende tumorrester. 

Daniel fik fjernet sin port, og mavesonde. Han blev afisoleret så han igen kunne starte i børnehave.

Vi var endelig hjemme i næsten normale omgivelser og Daniels 4 års fødselsdag, den 13 maj, blev fejret som en rigtig børnefødselsdag med venner, balloner, pizza og Paw patrole kage. Vi nød at være hjemme og bare være sammen som familie, med Daniel og hans nye lillebror Benjamin. 

Men den 25. Juni 2017 begyndte Daniel at kaste op igen, og vi blev hastet til Skejby Sygehus endnu engang. 
Men denne gang kom Daniel ikke med hjem igen. 
Tumoren i hjernen var nærmest eksploderet og han havde multiple forandringer på hjernen. Efter 4 dage blev han erklæret terminal, og han døde på 13. dagen efter vi blev indlagt. 

Den 8 juli 2017 kl. 13.59 åndede vores lille Daniel ud. Han blev 4 år. 

Du er savnet hver eneste dag, jeg elsker dig for altid min Daniel <3

Jeg tager med mig videre i livet al den styrke du viste mig og din kærlighed. Jeg prøver at bruge mit savn, min sårbarhed, min smerte og min dybe sorg til at drive mig fremad, og håber at kunne hjælpe andre ved at dele vores historie. 

Daniel lever for altid i mig og i vores fortælling. 

Børnecancerfonden kæmper for at ingen børn skal dø af kræft og selvom der er sket meget de sidste 25 år så er der lang vej igen. Hvert 7. barn med kræft oplever ikke sin 25 års fødselsdag. Det skal der laves om på.

 

Alt salg af dette smykke går ubeskåret til Børnecancerfonden.

Da alle pengene går ubeskåret til Børnecancerfonden returneres disse smykker ikke.

Swarovski – opalen, har altid været forbundet med kærlighed. Den fungerer som en følelsesmæssig stabilisator – At bære en opal siges at skabe loyalitet og trofasthed på livets vej.